Melder ud om Mette-Marits sygdom

Den norske kronprinsesse har nu i flere år levet med lungefibrose

Udgivet Opdateret

Det kom som et chok, da det norske kongehus i 2018 meddelte, at kronprinsesse Mette-Marit var blevet diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose.

Desuden, at hun som følge af sygdommen, i hvert fald i perioder, var nødt til at skrue ned for arbejdsblusset.

Længere pauser

– Jeg har i en del år til tider haft helbredsproblemer, og nu ved vi mere om, hvad det bunder i. Det gør, at min arbejdskapacitet vil variere, forklarede Mette-Marit i forbindelse med afsløringen. 

Lungefibrose

  • Lungefibrose er en sjælden kronisk lungesygdom, hvor lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet
  • Det sker, fordi der danner sig arvæv i de små lungebærer (alveoler)
  • De vigtigste symptomer er åndenød og tør hoste
  • Sygdommen kan have flere årsager, men ofte er det ikke muligt at finde en klar årsagDer findes flere typer af lungefibrose
  • Behandlingen afhænger af, hvilken undertype det drejer sig om
  • Generelt er behandlingen desværre ikke særlig virksom

Kilde: Sundhed.dk.

null

Sygdommen har da også bevirket, at kronprinsessen har haft flere længere pauser fra de officielle pligter – især under coronapandemien i 2020 og 2021, da hun er i den særligt udsatte risikogruppe.

Ikke forværret

Og heldigvis er kronprinsessen kommet godt igennem pandemien, og hendes situation er ifølge Svensk Damtidning, der har været i kontakt med det norske kongehus, ikke blevet forværret.  

- Der er ingen ændring i forhold til, hvad der tidligere blev kommunikeret om kronprinsessens helbred, lyder det i en mail fra hoffet til det svenske medie.

Det var i 2018, det kom frem, at norske kronprinsesse Mette-Marit var blevet diagnosticeret med den kronisk sygdom lungefibrose.
Det var i 2018, det kom frem, at norske kronprinsesse Mette-Marit var blevet diagnosticeret med den kronisk sygdom lungefibrose.
Powered by Labrador CMS