Mere pres på Andrew

En britisk domstol kan beordre prins Andrew til at vidne i retssag om seksuelt overgreb

Ifølge den amerikanske advokat Lisa Bloom kan en britisk domstol tvinge prins Andrew til at vidne i sagen om sexmisbrug, der er blevet anlagt mod ham.
Ifølge den amerikanske advokat Lisa Bloom kan en britisk domstol tvinge prins Andrew til at vidne i sagen om sexmisbrug, der er blevet anlagt mod ham.
Udgivet Opdateret

Da den første høring i det søgsmål Virginia Giuffre har anlagt mod prins Andrew fandt sted i New York den 13. september, skete det uden deltagelse af prinsen eller britiske repræsentanter for ham.

Juridiske samarbejdsaftaler

Men ifølge den amerikanske advokat Lisa Bloom, der repræsenterer fem af de kvindelige ofre, der blev udnyttet af Jeffrey Epstein og hans venner, kan prinsen tvinges i vidneskranken.

- Der findes juridiske samarbejdsaftaler mellem USA og Storbritannien og ingen er over loven, siger hun ifølge The Sun til BBC Radio 4.

Har ret til at få sagen prøvet

Hendes påstand er, at en britisk domstol derfor kan beordre prins Andrew til at vidne i sagen. 

- Hun har ret til at få sagen prøvet i retten og han til at forsvare sig, siger hun.

Lisa Bloom forholder sig dog ikke til, at Andrew påstår, han ikke har fået overleveret søgsmålet personligt, som lovgivningen foreskriver.

Virginia Giuffre beskylder prinsen for at have misbrugt hende seksuelt tre gange for cirka 20 år siden, da hun var under 18 år.

Prins Andrew nægter sig skyldig.

Powered by Labrador CMS