Mette Frisk får populær makker

Phillip Faber og Mette Frisk bliver værter på et nyt juleprogram på DR, skriver Billed-Bladet

Udgivet Opdateret

Hvordan blev sangen "Højt fra træets grønne top" til? Og hvorfor er det blevet en af danskernes foretrukne julemelodier?

Det forsøger et nyt juleprogram med de to kendte DR-ansigter Mette Frisk og Phillip Faber i spidsen at finde svar på.

Ifølge Billed-Bladet hedder programmet "På sporet af julens sange", og det vil blive sendt på DR i tre afsnit op til jul.

En kendt dansk julesang

Hvert afsnit tager udgangspunkt i en kendt dansk julesang, og til sidst vil den blive fremført af DR Pigekoret.

- Tanken er, at man kan sidde derhjemme og synge med til allersidst i programmet, fortæller Mette Frisk, som blandt andet er kendt fra programmet "Sporløs", til Billed-Bladet.

Tv-vært Mette Frisk, der især er kendt fra 'Sporløs', går i et nyt juleprogram på opdagelse i julens sange sammen med chefdirigenten for DR Pigekoret, Phillip Faber. (Arkivfoto).
Tv-vært Mette Frisk, der især er kendt fra "Sporløs", går i et nyt juleprogram på opdagelse i julens sange sammen med chefdirigenten for DR Pigekoret, Phillip Faber. (Arkivfoto).

Chefdirigent i et årti

Netop DR Pigekoret har Phillip Faber været chefdirigent for det seneste årti.

Men i denne uge blev det meldt ud, at han stopper på posten i sommeren 2023.

- Nu begynder en ny æra for mig, hvor jeg skal være dirigent i nye sammenhænge – og vært på DR i nye sammenhænge, lød det i en pressemeddelelse fra Phillip Faber.

Philip Faber skal sammen med tv-vært Mette Frisk stå i spidsen for et nyt juleprogram. (Arkivfoto)
Philip Faber skal sammen med tv-vært Mette Frisk stå i spidsen for et nyt juleprogram. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS