Michael Jacksons Neverland savner en køber
Efter et år på markedet er Neverland, afdøde Michael Jacksons famøse bopæl, stadig til salg.
Hvis små 1200 kvadratmeter palæ omgivet at egne søer, vandfald og en adresse kendt over hele verden var noget, der kunne lokke, er muligheden stadig åben.
Et år efter at være blevet sat til salg er kunstneren Michael Jackson ikoniske hjem, Neverland, fortsat på markedet. Det skriver Bloomberg News.
Købt af Jackson i 1988
Neverland, der ligger omkring 200 kilometer fra Los Angeles, blev købt af Michael Jackson i 1988. Han navngav det efter Peter Pans ø, på dansk kaldet Ønskeøen.
I Michael Jacksons velmagtsdage havde Neverland en zoologisk have og forlystelser. Det var også stedet, hvor han fik besøg af de børn, der senere anklagede ham for seksuelle overgreb.
Neverland har skiftet navn
Den nuværende ejer, der købte Neverland af Michael Jackson i 2008, har skiftet navnet til Sycamore Valley Ranch og har den til salg for den nette sum af 100 millioner dollar, 670 millioner danske kroner. Det består af de omtale 1200 kvadratmeter bolig i nordfransk stil og 11 kvadratkilometer grund inkluderende egen sø, tennisbaner, tre gæstehuse og biograf.
– Markedet for de ekstremt luksuriøse grunde er slet ikke, hvad det var for tre-fire-fem år siden. Det er stoppet op, og det er kun så mange milliardærer, der har råd til denne type huse, siger kender af markedet Brendon De Simone til Bloomberg News.
Bloomberg News skriver, at udsvingene på aktiemarkederne, olieprisen fald og valutaudsving har ramt markedet for de helt dyre køb. Internationale købere leder stadig efter steder at placere deres penge, men der er Neverland for langt fra Los Angeles til at være rigtigt attraktivt.
Det er ifølge Bloomberg News generelt problemet for Neverland, der konkurrerer med ejendomme tættere på byen i eksklusive områder som Santa Barbara, Bel Air og Beverly Hills.
Michael Jackson solgte i 2008 Neverland til kapitalfonden Colony Capital for 23,5 millioner dollar. Kunstneren døde i 2009 af en overdosis sovemedicin.
/ritzau/