Mikkel Hansen om særlig begivenhed: – Den bedste følelse

Håndboldspilleren Mikkel Hansen blev far i januar, og det er ifølge ham den bedste følelse nogensinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

2019 startede meget begivenhedsrigt for den dygtige håndboldspiller Mikkel Hansen. Den 5. januar blev blev han og kæresten Stephanie Gundelach forældre til Eddie Max.

Mikkel Hansen stod midt i forberedelserne til VM, som han sammen med det danske landshold endte med at vinde.

Men for ham var det at blive far en af de største oplevelser i hans liv. Det fortæller han om i et interview med Eurowoman, skriver ALT.

Far for første gang

Starten af januar i 2019 er helt sikkert en periode, som Mikkel Hansen vil se tilbage på med et kæmpe stort smil på læben.

Ikke nok med at han sammen med holdkammeraterne på det danske håndboldslandshold kunne iføre sig guldmedaljer og løfte guldpokalen ved årets VM-turnering, så var der også sejr på hans egen hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Han og kæresten Stephanie Gundelach blev forældre for første gang.

Den bedste følelse

Den 5. januar kom Mikkel Hansens søn Eddie Max til verdenen.

– En fødsel er en meget surrealistisk oplevelse som mand, for du står bare der og ser den, du elsker, gå igennem så meget smerte for din skyld. Det er ret smukt. Og ret svært at se på. Men da jeg så Eddie Max ligge der med Steph bagefter … det er nok det mest lykkelige øjeblik i mit liv. Og da han lå hos mig bagefter. Det er jo den bedste følelse overhovedet. Første gang du ligger der med dit barn, siger Mikkel Hansen til magasinet.

Parret fortæller desuden i interviewet, at den stolte far klippede Eddie Max’ navlestreng, da han blev født.

Fejrede med Eddie

I slutningen af januar blev Mikkel Hansen verdensmester. Da han og holdkammeraterne blev hyldet på balkonen ved Rådhuspladsen tog han sønnen med ud.

Det var en helt specielt oplevelse for både far og mor, som også kiggede ud på balkonen, da hendes to drenge stod derude og blev hyldet af danskerne.

Stephanie Gundelach fortæller, at hun fik kuldegysninger af oplevelsen, hvor hun kunne høre menneskemylderet hylde Mikkel og Eddie Max, mens de to bare så hinanden dybt i øjnene.

Kærlighed på festival

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach har været kærester i knap tre år. De mødte hinanden første gang på Roskilde Festival klokken fire om morgenen.

Sidste år flyttede hun, efter hun havde fundet ud af, at hun var gravid, til Paris, hvor Mikkel Hansen bor og til dagligt spiller i Paris Saint German.

Powered by Labrador CMS