Millionær anholdt: Mænd fundet død i hans hjem
Den amerikanske millionær Ed Buck er blevet anholdt. Han mistænkes for at stå bag en narkobule, der kan have forårsaget to dødsfald.
Den prominente millionær Ed Buck, der i mange år har støttet det Demokratiske Parti økonomisk, er blevet anholdt.
Det er et muligt drabsforsøg, hvor den 65-årige millionær angiveligt skulle have indsprøjtet methamfetamin i blodet på en ung mand.
Tidligere er to unge mænd blevet fundet død i millionærens hjem i Los Angeles.
Det skriver Los Angeles Times.
Indsprøjtet amfetamin
Ed Buck blev anholdt tirsdag. Her blev han også sigtet for at være manden bag en narkobule, der kan have forårsaget flere drab samt et drabsforsøg.
Den 11. september har en 37-årig mand fået sprøjtet methamfetamin i blodet i så store mængder, at det kunne have resulteret i en overdosis.
Manden, der gerne ville søge hjælp på grund af den høje mængde methamfetamin, måtte ikke for Ed Buck.
Artiklen fortsætter efter videoen
Til sidst slap den 37-årige ud af lejligheden og ringede efter hjælp fra en nærtliggende tankstation.
Sket før
Få dage før skulle millionæren igen have været manden, der havde skaffet stofferne samt indsprøjtet dem i blodet på den 37-årige.
Af frygt for at have taget en overdosis, forlod manden millionærens hjem og søgte hjælp.
De to hændelser har fået sagen til for alvor at rulle. En sag, der har været længe undervejs.
To mænd fundet døde
I januar 2019 blev den afroamerikanske mand Gemmel Moore fundet død i Ed Bucks lejlighed.
Det blev konstateret, at 26-årige Gemmel Moore døde af en tilfældig overdosis. Politiet fandt ikke dødsfaldet mistænkeligt.
Dog blev det ændret, da den afdøde mands mor foreslog, at det ikke med sikkerhed var hendes søn, der tog stofferne. ‘
Det indikerede en notesbog fundet i den afdødeds ejendele. Her stod der skrevet, at det var millionæren, der gav Gemmel Moore sit første skud methamfetamin.
Også den 55-årige Timothy Dean er blevet fundet død efter en overdosis i Ed Bucks hjem.
Lokkede underbemidlede mænd
Ifølge statsadvokaten, der står bag anklagen, så har motivet for Ed Buck, der også er en førende person indenfor LGBTQ-miljøet, været at lokke mænd ind i hjemmet og udnytte dem seksuelt.
Særligt har der været tale om hjemløse mænd, der har været afhængig af stoffer.
I hans hjem blev der fundet en massiv mængde billeder af mænd i kompromitterende stillinger samt en del sexlegetøj.
Onsdag skulle millionæren møde op i retten for at modtage sin anklage. Hans kaution skulle være sat til fire millioner dollars.