Millionoverskud i kongehuset trods corona
Kongehuset har torsdag offentliggjort sin årsrapport fra 2021, som viser et kæmpe plus på bundlinjen
På trods af, at kongehuset i 2021 øgede sine udgifter med flere millioner kroner, landede kongehuset alligevel et pænt overskud.
Corona gav mindre aktivitet, og det lunede i den kongelige portemonnæ.
Det fremgår af årsrapporten for kongehuset, der netop et offentliggjort.
Påvirkede alligevel
- Kongehuset var i det forgangne år – ligesom resten af samfundet – fortsat påvirket af coronasituationen, hvilket betød, at en række planlagte arrangementer og begivenheder i årets løb måtte aflyses eller udskydes, skriver de i årsrapporten.
Samlet modtog kongehuset 89,9 millioner kroner i 2021, hvoraf langt hovedparten er statsydelsen.
Lavere omkostninger
Det positive regnskabsresultat skal ses i sammenhæng med, at Kongehuset benyttede det lavere omkostningsniveau i det forgangne år.
Det dækker over udgifter til blandt andet at investere i yderligere modernisering og fremtidssikring af Kongehusets digitale infrastruktur.
Deltog i 400 begivenheder
Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie deltog sidste år i mere end 400 programpunkter.
Herunder statsbesøg til Tyskland, historiske markeringer af Sønderjylland og Grønland samt et glædeligt gensyn med Færøerne.
Regnskabet fra 2021 endte i alt med et overskud på 1,7 millioner kroner.