-Min gode ven er død
Sangerinden er i stor sorg
Den svenske Kjell Lönna er død.
Det har ramt hans veninde, sangerinden Carola Häggkvist hårdt.
"Det kom pludseligt. Sorgen er ubeskrivelig - vi elsker ham", skrev familien i den forbindelse i en fælles udtalelse.

Så sent som lørdag var han ude at synge for publikum.
Kjell Lönna var blandt andet kendt som korleder i flere sammenhænge - blandt andet i tv og radion.
Det var da også her - og gennem musikken - at han og Carola Häggkvist lærte hinanden at kende og blev gode venner.
"Du bød mig velkommen i familien som en datter. Tak, elskede Kjell - for alt. Nu tænker jeg ekstra meget på dig, når jeg spiller min sang ’Himmelsfärden’", skriver Sveriges tidligere grandprix-darling i et opslag på Instagram, der slutter:
"Nu skal du synge i det himmelske kor, elskede ven".
Kjell Lönna blev 85 år gammel.