Mistede sin mor som 12-årig
Skuespilleren Sylvia Syms er død
Den britiske skuespiller Sylvia Syms, der i 60 år enten stod på scenen eller optrådte på TV eller filmlærredet, døde fredag morgen.
Hun blev 89 år.
Der er ikke angivet nogen formel dødsårsag, men Syms tilbragte det meste af sit sidste leveår på et særligt plejehjem i London for folk fra underholdningsindustrien.
- Her fik vores mor en meget kærlig pleje, skriver hendes børn i et mindeord.
Hård barndom
Sylvia Syms mor døde af en hjernetumor, da Sylvia var 12, og derpå blev hun sendt væk hjemmefra.
- Det fik mig til at tro, at jeg ikke var elsket, og det fik mig til at blive skuespiller og blive ved med at arbejde for altid at søge anerkendelse, har Sylvia Syms sagt om traumet.
Som 16-årig fik hun et nervøst sammenbrud og forsøgte selvmord.
Men hendes stedmor sendte hende til en psykoterapeut, og det hjalp hende gennem krisen.
Spredte glæde
- Vores mor spredte glæde og smil, og dagen før sin død, talte vi med hende om alle hendes oplevelser. Hun vil blive dybt savnet, skriver børnene.