Mogens vil sælge et stykke af Bamses historie
Du kommer ikke til at lyde som Bamse af handlen, men du får fingrene i Bamses lyd.
For en musiker er lyd en helt særlig størrelse. Den lyd, der kommer ud af det, man spiller på, kan lyde fint, forfærdeligt og fuldstændig perfekt. For Mogens Wahl var det sådan, at han som bassist gik og ledte efter den perfekte lyd, og han havde svært ved at finde den, indtil en dag for nogle år siden, da han skulle til audition, hvor der stod et Trace Elliot-basanlæg.
– Der fik jeg den lyd, jeg havde jagtet hele mit liv, siger Mogens Wahl.
Den dag gik jagten ind på det helt perfekte anlæg, og det er ikke med god vilje, at Mogens i dag er ved at sælge netop det; det helt perfekte anlæg, der gav den perfekte lyd for ham.
Et kvart ton Danmarkshistorie
Men det er han nu engang. Mogens har valgt at sætte det basanlæg til salg, han har været lykkelig over at eje de seneste år, fordi han ikke kan bakse rundt med det mere.
– Det vejer næsten 250 kilo, siger Mogens. Det er slet og ret for meget for en musiker, der for år tilbage arbejdede som brandmand og kom til skade med ryggen. Derfor er basanlægget sat til salg, og med det følger en helt særlig historie, der er årsag til fotoet, der akkompagnerer denne artikel; Mogens mener nemlig, at det er Bamses, Bamse fra Bamses Venner, basanlæg.
Med anlægget følger dokumentation for, hvem der ejede det før Mogens, og med det følger en klausul om, at anlæggets ejer skal være villig til at udlåne det til udstillinger, skulle Flemming Bamse Jørgens efterladte bede om det.
Mogens føler det nødvendigt at understrege over for interesserede købere, at der altså ikke følger særlige evner med anlægget. Du kommer ikke til at lyde som Bamse af at spille på det.
– Men det spiller skidegodt, siger Mogens.
Vil have sig betalt for salget
Han har haft anlægget sat til salg i nogle dage, til en pris på lige omkring 50.000 kroner. Han fortæller, at der har været interesserede købere forbi og prøve anlægget, herunder Bamse-entusiaster. Der har dog også været andre, der har skældt ham ud for at kræve mere for anlægget, end det ville koste fra ny.
– Men man skal være idiot for ikke at forlange penge for et unika, siger Mogens. Han er ikke i tvivl om, at der kun findes dét Trace Elliot-basanlæg, og det må man altså betale en pris for.
– Jeg er da villig til at handle, men vi skal jo starte et sted. Prisen vil give mening for nogen og ikke mening for andre, siger Mogens, der ikke er i tvivl om, at anlægget nok skal blive solgt.
– Jeg tænker, at der sidder nogen ude i verden, der skal have det. Hvis du har en særlig tilgang til Bamses og hans musik … for nogle er det guld værd, siger Mogens Wahl.
Han ville selv beholde anlægget, hvis han nu engang kunne spille på det, for han synes virkelig, at det lyder godt, men han er ikke selv fanatisk bamse-fan.
– Jeg syntes, at han var et stort menneske med en masse spas og lyrik i sine tekster, siger Mogens.
Han har aftalt med den oprindelige sælger, at den oprindelige pris for anlægget, han gav, holdes hemmelig, men det lyder til, at det har været hver en øre værd for ham.
– Jeg er så glad for at spille på det. Det er alt det, jeg kunne håbe på, siger Mogens Wahl, der nu venter på, at en interesseret køber er klar til en handel, og giver ham et kald.
Du kan se – og byde på – basanlægget her.