Molly Egelind klar i spyttet

Mener sygeplejerskerne har fortjent så meget mere

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Offentliggjort Sidst opdateret

Molly Egelind, der er nybagt mor til sit barn nummer to og lige nu aktuel som eleven Anna i 'Sygeplejeskolen' på TV 2 Charlie, bakker helt klart op om de danske sygeplejerskers kamp for bedre vilkår.

Det fortæller hun i et interview med Her og Nu.

- Jeg blev personligt meget ked af det under hele sygeplejestrejken og det, den ikke mundede ud i, for jeg synes, at de fortjener så meget bedre, dem der passer på os, siger hun til mediet.

Brænder for arbejdet

Hun fortæller også, at hun både i forbindelse med den nylige fødsel og de sygeplejersker hun har været i berøring med på optagelserne til ‘Sygeplejeskolen’, kun er blevet bekræftet i, at det er en faggruppe, der i den grad brænder for deres arbejde.

- Jeg synes, at det er noget, vi alle sammen burde gå op i, for vi får alle sammen brug for på et tidspunkt, at der er nogen, som passer på os. Uanset om du kommer til skade under noget havearbejde eller skal føde, siger hun

Molly Egelind nævner desuden, at hun efter fire år i rollen som Anna føler sig meget tæt knyttet til sygeplejefaget. 

Powered by Labrador CMS