Mor dør af hjertestop to dage efter søns død

Dobbelt tragedie for motorkørers far

Offentliggjort Sidst opdateret

Kun to dage efter, at den 22-årige hollandske motorcykelkører Victor Steeman døde af hovedskader efter et styrt døde hans mor af hjertestop.

Victor Steeman døde tirsdag på  et hospital i Faro i Portugal, mens hans mor faldt om i sit og mandens hjem i Holland i torsdags.

Hendes mand - Victor Steemans far - prøvede forgæves at genoplive sin hustru.

Han har inden for blot 48 timer oplevet den ufattelige tragedie at miste både sin søn og hustru.

Send ikke flere blomster

Efter Victor Steemans død er det væltet ind med blomster og kort til hans forældres hus i Holland.

Og selv om familien sætter pris på medfølelsen, beder de om fred til at sørge.

Den tyske avis bild.de skriver således, at nu da familien sørger over hele to tab på så kort tid, har de brug for ro til at sørge.

Døde efter voldsomt styrt

Victor Steeman var involveret i et massestyrt lørdag den 8. oktober under en FIM Supersport 300 World Championship-afdeling i Portugal.

Han pådrog sig dødelige hovedskader, og tre døgn efter styrtet blev respiratoren slukket.

Hans mor og far nåede inden moderens død at komme med en udtalelse.

- Det, du altid frygter som forældre til en motorcykelkører, er nu sket. Vores Victor kunne ikke vinde dette sidste løb, lød det blandt andet i en erklæring fra familien.

Victor Steeman overlevede ikke de voldsomme hovedskader.
Victor Steeman overlevede ikke de voldsomme hovedskader.
Powered by Labrador CMS