Mountainbike: en sport på vej frem

Vi danskere er kendt for at være et folkeslag, for hvem sundhed og motion betyder meget. Det ser vi blandt andet, når massevis af danskere hver dag sveder nede i træningscenteret, dyrker holdsport i klubberne eller løber en tur udenfor.

Arkivfoto.

Men vi ser det også, når en stor del af os hver eneste dag springer op på cyklen og tramper af sted på for at nå på arbejde, til studiet eller hen for at mødes med venner og familie.

Cyklen er vores foretrukne transportmiddel, ikke kun fordi den er praktisk, men også fordi den er sund.

Glæden ved at cykle

Der er noget helt særligt ved at bruge cyklen som et middel til både transport og motion. For cyklen leverer noget nær det, man kunne betegne som den ultimative frihed. Med en cykel kan man komme næsten alle steder hen, og man kan gøre det på næsten ingen tid.

Man ser også meget mere af verden, mens man cykler. Her suser tingene ikke forbi, som når man kører i bil eller bus. Man kan i ro og mag suge naturen, bygningerne og menneskelivet omkring én til sig. Det er derfor ikke underligt, at det med at cykle nu er ved at blive en rigtig sport.

Mountainbiking som sport

Det har i lang tid været sådan, at nogle mennesker har yndet at eje en mountainbike, så de kan komme rigtig ud på de ufarbare veje og ud i naturen, når de spænder cykelhjelmen på. Denne form for cykling er typisk ikke praktisk, men kun for sjov.

Dog har den efterhånden udviklet sig til noget mere alvorligt i form af en reel sport. Er man til den slags, så kan man se mountainbiking på ret højt niveau i fjernsynet. Der findes efterhånden også en del professionelle mountainbikers på verdensplan.

Den perfekte amatørsport

Men en af de ting der faktisk er med til at gøremountainbikesså tiltalende er, at de robuste cykler er perfekte til amatørsport. Man behøver nemlig ikke andet end cyklen, en god hjelm og varmt tøj for selv at kaste sig på cyklen og drage ud i naturen.

Mange mennesker vælger derfor mountainbiking som deres foretrukne sportsgren. De tager enten ud selv, sammen med venner, eller som en del af en klub for glade amatører. Generelt er sporten sjovest, når man dyrker den sammen med en gruppe, som man kan hygge sig med i pauserne.

Forskellen på en mountainbike og en almindelig cykel

Men hvad er det så, der adskiller en mountainbike fra en almindelig cykel? For det første er en mountainbike jo designet til at køre i et helt andet terræn end normale bycykler, og det afspejles selvfølgelig i designet.

Mountainbikes er generelt mere robuste og mere tætte end bycykler. Særligt hjulene er langt tykkere og med meget mere ru og nopret overflade, designet til at forhindre cyklen i at skride på mudret eller glat underlag. Styret er tit også større og mere komfortabelt, og der er ofte flere gear.

Produceret af Heymate

Powered by Labrador CMS