Musik-legende død

En ægte rock'n'roll-pioner er sovet ind

Billedet her er fra 19070, hvor 'The Everly Brothers' optræder på Caesars Palace i Las Vegas, USA. Det er Phil Everly til venstre mens Don Everly står til højre.
Billedet her er fra 19070, hvor 'The Everly Brothers' optræder på Caesars Palace i Las Vegas, USA. Det er Phil Everly til venstre mens Don Everly står til højre.
Offentliggjort Sidst opdateret

Musikeren Don Everly fra The Everly Brothers døde lørdag i en alder af 84 år, oplyser familien til Los Angeles Times.

Hvad årsagen til dødsfaldet er, oplyser familien ikke. Han døde i sit hjem i Nashville, skriver avisen.

- Don fulgte sit hjerte. Han værdsatte muligheden for at udleve sin drøm med sin sjæleven og kone, Adela, og dele den musik, der gjorde ham til en Everly-bror, skriver familien i en udtalelse.

Don Everly var den ene halvdel af brødreduoen The Everly Brothers.

Hans lillebror og makker i bandet, Phil Everly, døde i 2014 af en lungesygdom som 74-årig.

Everly Brothers havde stor succes i 1950'erne og 60'erne med hits som "Wake Up Little Susie" og "Bye Bye Love".

Inspirerede andre

De to Everly-brødre Phil og Don inspirerede en række bands og artister blandt andet The Beach Boys, Simon and Garfunkel og The Beatles.

John Lennon og Paul McCartney startede således deres karriere under navnet Foreverly Brothers.

Don Everly efterlader sig sin kone og fire børn.

Powered by Labrador CMS