Musiker opdagede uhyggeligt drab: Hørte lille dreng græde

Tirsdag var det to år siden, en grufuld forbrydelse smadrede en tysk familie, der var på vej hjem fra ferie. Deres bil blev ramt af en 30 kilo tung betonklods, som blev smidt ned fra en bro over Fynske Motorvej nær Odense, og det kostede den 33-årige Nelli Gosmann livet, mens hendes mand, 36-årige Andreas Gosmann, blev invalideret for livet. Deres femårige søn, Alexander, slap fysisk uskadt fra ulykken.

Det var musikeren Carsten Bo Henriksen, der var den første person, der opdagede den grufulde hændelse.

Han var omkring klokken fire om morgenen på vej hjem til Vejle efter et spillejob på Sjælland, da han kørte forbi den forulykkede bil. I første omgang stod det dog ikke klart for ham, hvor alvorligt det var. Carsten Bo Henriksen fortæller til Newsbreak.dk, at han fik øje på bilen, da han var omkring 100 meter fra den. Først tænkte han, at det var en forulykket bil fra en tidligere ulykke. Men da han kørte forbi bilen, lagde han blandt andet mærke til, at der lå en form for kasse ved siden af bilen, og at der ikke var sat noget afspærringsbånd op.

– Man når faktisk at tænke ret mange tanker på kort tid. Men jeg kunne bare ikke slå den tanke væk, at jeg ikke ville kunne leve med sig selv, hvis jeg dagen efter kunne læse, at der havde været en ulykke der, som jeg bare var kørt forbi.

Hørte barnegråd

Carsten Bo Henriksen kørte derfor fra ved den næste frakørsel for at vende om og køre tilbage til den tidligere frakørsel og så igen vende om.

Da han atter nåede frem til bilen, fik han holdt ind i nødsporet og krydset motorvejen til fods for at komme hen til bilen, der holdt helt klemt op ad midterautoværnet.

– Jeg kunne godt se, at den her bil, den var helt smadret, siger Carsten Bo henriksen.

Det var dog svært at se ordentligt i mørket, og i første omgang så det ud som om, at bilen var tom, så endnu engang var Carsten Bo Henriksen ved at konstatere, at det ikke var en ulykke, der lige var sket.

– Jeg er faktisk på vej væk igen, da jeg hører den her lille dreng græde, og det er først her, at det går op for mig, og jeg tænker “hold da kæft – det her, det er lige sket”, fortæller Carsten Bo Henriksen.

Han får hentet sin mobiltelefon, så han har noget lys, og da han kommer hen til førersædet, møder der ham et forfærdeligt syn. I sædet sidder en tydeligvis hårdt kvæstet mand, mens en lille dreng sidder på en autostol på det højre passagersæde og kan se over på manden. Drengen sidder og græder, og Carsten Bo Henriksen får sikret sig, at han ikke er kommet noget til og får ringet 112.

Bilerne drønede bare forbi

Lidt efter kommer der en anden forbipasserende bilist, som viser sig at være ambulanceredder. Han får sammen med Carsten Bo Henriksen flået døren ved det venstre passagersæde op, og først her opdager de, at der ligger en kvinde mellem passagersædet og forsædet. Redderen konstaterer hurtigt, at hun er død, så det eneste de kan gøre, er at få lagt hende ind i rabatten.

Kort efter kommer både politi og ambulancer frem til stedet. Motorvejen bliver spærret af, og de professionelle overtager redningsindsatsen.

Når Carsten Bo Henriksen tænker tilbage på den tragiske oplevelse, er der en ting, der undrer ham.

– Mens vi står der ved bilen to mand, drøner der masser af biler og lastbiler forbi. At folk ikke standser eller sætter hastigheden ned – det er mig ubegribeligt. Det er urtoligt, at folk kan være så natteblinde. Det er noget, jeg har tænkt meget over siden.

Carsten Bo Henriksen bliver på stedet i omkring en time, og det er først, da en politibetjent fortæller til sin kollega, at der ligger en betonklods i bilen, at Carsten Bo Henriksen finder ud, at det ikke er normal ulykke, men et overlagt drab, der er fundet sted.

Håber, at nogen får dårlig samvittighed

I det første halve år fortalte Carsten Bo Henriksen ikke om oplevelsen til andre end sin kone, sin musikerkollega og et par helt nære venner.

– Jeg er på den måde en meget privat person. Jeg er sådan lidt gammeldags med, at den slags må man selv håndtere.

Men da han begyndte at blive kontaktet af medier, der bad om interview, besluttede han, at han gerne ville fortælle sin historie til verden. Både fordi det måske kunne være en god måde at få bearbejdet oplevelsen, men også for at få skabt opmærksomhed om den groteske forbrydelse, der var blevet begået. Han håber, at det kan give gerningspersonerne eller nogen, der ved noget samvittighedskvaler, så de vil gå til politiet.

– Hver eneste gang, der er fokus på det her, så er der nogen ved en familiefest eller et andet selskab, der taler om det her, og ved en af dem, er der én, der ved noget om det, som kommer til at tænke over det, og ikke længere kan have det på samvittigheden, siger Carsen Bo Henriksen.

Derfor har han også af flere omgange fortalt sin historie i forskellige medier.

– Hvis det bare er et interview mere, der kan rykke på det her, så stiller jeg gerne op til 1000 interviews.

Opklaring ville give ro

Som musiker ved blandt andet privatfester og danseballer, kører han hver uge ud til jobs rundt omkring i landet, og han får til tider fortsat en dårlig fornemmelse, når han kører under motorvejsbroer.

Billedet og tanken om den lille søn, der sad i bilen og så på sin kvæstede far, har også fyldt en del i Carsten Bo Henriksens bevidsthed. Men selvom det var en voldsom oplevelse, har han ikke følt sig traumatiseret i en grad, så det har påvirket hans liv.

Han håber fortsat på, at sagen på et tidspunkt vil blive opklaret.

– Det vil betyde helt vildt vildt meget. Jeg ville virkelig få en eller anden ro i mig, hvis jeg vidste, at de var blevet stillet til ansvar, og havde fået deres straf for det, de har gjort, siger Carsten Bo Henriksen, der ligesom politiet mener, at der er er mere end en gerningsmand.

Intet afgørende gennembrud

Fyns Politi efterforsker fortsat sagen, hvor det afgørende gennembrud lader vente på sig.

– Vi fortæller gerne, når der er nyt at fortælle. Det er der ikke nu, og vi har brug for arbejdsro til sagen, sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Charlotte Nyborg tirsdag til Ritzau – præcist to år efter drabet fandt sted.

Politiet har modtaget flere end 1200 henvendelser i sagen, hvor der inden sommer også var afhørt op mod 800 personer og foretaget 150 mundskrab.

Kommer de fra Tarup?

Kort før juleaften sidste år offentliggjorde politiet et måske afgørende skridt i sagen. Det havde fået dna-match, der koblede stenkasteren, som dræbte Nelli Gosmann, sammen med tre tidligere hærværkssager fra bydelen Tarup i Odense.

Dna’et stammede fra sten, en dåse snustobak og et gelænder på motorvejsbroen. Der blev fundet dna fra to personer.

– Vores teori, som vi arbejder ud fra lige nu, er, at den person, der har tabt pakken med snustobak, har holdt øje med bilerne, mens den anden DNA-profil har kastet stenen, har Per Lydisken Laursen, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Derfor har politiet tidligere meldt ud, at der med sikkerhed er tale om to gerningsmænd, som formentlig skal findes nær Tarup.

Det er også politiets formodning, at stenen er stjålet fra Tarup Center.

Flere stenkast

Stenkastet, der ødelagde familien Gosmann, er langt fra enestående.

De seneste år er der kastet mange sten fra motorvejsbroer, og der blev i en periode talt om en såkaldt copy cat-effekt, hvor andre personer imiterer den første stenkast-forbrydelse.

Senest blev en bil lørdag aften ramt af en sten kastet fra en bro i Vordingborg.

Selv om Andreas Gosmann overlevede ulykken, har hændelsen mærket ham for livet.

Han er blind, afhængig af pleje døgnet rundt og har svære hukommelsesproblemer. Han mindes ikke den fatale aften, og både venner og familie er fjerne for ham.

Sønnen Alexander, der er syv år i dag, bor hos sin mormor i Dortmund, da Andreas ikke er i stand til at tage sig af ham.