Niels Hausgaard døde på hotel

Til sin egen hyldeskoncert sprængte han noget af en bombe.

Offentliggjort Sidst opdateret

I 2016 aflyste Niels Hausgaard flere koncerter på grund af lungebetændelse.

Virkeligheden var dog en helt anden. Det fortalte den folkekære musiker og entertainer ifølge Ekstra Bladet på Tønder Festival fredag.

Det var under hans egen hyldestkoncert i anledning af hans 75-års fødselsdag, nordjyden lod bomben sprænge.

– Jeg er i dag blevet hyldet af en række af mine musikalske venner. Jeg vil gerne sige tak til min manager, Tess, der genoplivede mig, da jeg faldt død om for et par år siden. Hvis han ikke havde været der, så havde dagens koncert været en mindekoncert, sagde han ifølge bladet.

‘Tess’ er Hausgaards manager Tess Pedersen, der bekræftede historien over for Ekstra Bladet.

– Vi var på et hotel i Aarhus 1. februar 2016, og Niels ringede til mig om formiddagen og sagde, han havde det ‘vildt dårligt’. Jeg gik hen på hans værelse, og kort efter faldt han om med hjertestop. Jeg nåede lige at gribe hans hoved. Jeg har aldrig lært førstehjælp, men jeg kæmpede med ham i 17 minutter, indtil ambulancen kom, og jeg kom til at brække otte af hans ribben, fortæller manageren til bladet.

Niels Hausgaard har nu pacemaker. Den fik han i Aarhus.

Dengang sagde han,  han var så syg, han blev nødt til at blive i Aarhus. Nu ved vi hvorfor.

Powered by Labrador CMS