Nikita Klæstrup: – Ja, Oliver og jeg er kærester
Danmarks nyeste kendis-par har set dagens lys. Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus bekræfter, at de er et par
Rygterne har svirret, siden Oliver Bjerrehuus og Nikita Klæstrup var meget tætte til Reality Award. Og nu bekræfter de: Ja, de er kærester.
– Ja, vi er kærester. Nu har vi datet gennem et stykke tid. Jeg har det bare så skønt, siger Bjerrehuus til Ekstra Bladet.
– Hvorfor gå og lade som om vi ikke er kærester. Livet er kun til låns. Det handler om at tage nogle beslutninger, før det er for sent. Jeg er så vild med Nikita.
Ekstra Bladet fangede det nye par på den røde løber til premieren på filmen “Modellen”.
– Ej, hvor er han sød
Nikita Klæstrup faldt for Oliver Bjerrehuus’ sødme, fortæller hun til Ekstra Bladet:
– Da vi mødte hinanden første gang, tænkte jeg straks, at Oliver var helt fantastisk, især da han begyndte at tale om sine døtre. Og han viste mig en video med dem. Og jeg tænkte, ej hvor er han sød. Han er en dedikeret far og en smuk mand, og så er det vigtigt, at han kan få mig til at grine.
Nikita har da også delt et billede af parret sammen, hvor hun kalder ham “BAE” (Before Anything Else, red) – se det herunder.