Niklas Landin har fået nye opgaver
Ankermanden på det danske håndboldlandshold har takket ja til et helt særligt job
Annonce
Den danske håndbold-landsholdsmålmand Niklas Landin, der til dagligt slår sine folder i den tyske bundesliga-klub THW Kiel, har takket ja til et nyt job.
Han skal nemlig fremover fungere som ambassadør for 'Lykkeliga', der er en håndboldliga for udviklingshæmmede børn.
Magda spurgte
Annonce
Det fremgår af den herligste lille video, netop 'Lykkeliga' har delt på Instagram.
Her ser man Landin tale med Magda, der har Downs syndrom, og som simpelthen spørger ham, om han vil have jobbet.
Og det vil han, rigtig, rigtig gerne.
Lykkeligaen blev etableret i foråret 2017 af Rikke Nielsen, der selv er tidligere håndboldspiller, og som er mor til Magda, som Niklas Landin taler med i videoen.
Hun var blandt andet med til at vinde EM-sølv for Danmark ved EM i 2004.