Nikolai bekræfter fars herlige joke
Nu har den 26-årige greve også set dokumentaren
Mens grev Felix troppede op til gallapremieren på prins Joachims nye dokumentar, 'Hærvejen', i Imperial i København i sidste uge, befandt grev Nikolai sig på den anden side af kloden, og havde således ikke mulighed for at gøre ham selskab.
Men nu har storebror også haft lejlighed til at se filmen.
Deler screenshot
Det bekræfter han selv i en story på sin Instagram-profil.
- Jeg ser min fars dokumentar for første gang, skriver han.
Og så deler han et screenshot fra dokumentaren, der viser en situation, hvor prins Joachim forklarer, hvad børnene sandsynligvis ville sige, hvis de skal forklare, hvordan han svarer på spørgsmål fra dem.

En grinende smiley
"Hvis du spørger far, hvad klokken er, så fortæller han dig, hvordan ure bliver lavet," joker Joachim i dokumentaren.
Og det er angiveligt noget, grev Nikolai kan nikke genkendende til.
"Det kan jeg helt sikkert bekræfte," skriver han i billedet - og krydrer sit udsagn med en grinende smiley.
LÆS OGSÅ: