Nikolai 'hyret' af kæresten

Benedikte Thoustrup bruger sin prins i markedsføringen af nyt produkt

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup lancerer nu et nyt produkt i sin virksomhed BénéSoie.

Hun udvider nemlig produkt-porteføljen, der i forvejen består af hårtilbehør - silkebånd og hårspænder -til også at indeholde caps.

Ikke hvem som helst

Og det er ikke hvem som helst, hun bruger i markedsføringen af nyheden, fremgår det af et opslag, Benedikte Thoustrup har delt på sin virksomheds Instagram-profil. 

Her ser man først et foto af hende selv iklædt nyheden. 

Og klikker man videre også et af hendes kæreste, prins Nikolai, med et eksemplar af kasketten på hovedet. Solbrun på en strand og med ryggen til kameraet.

- Har du lagt mærke til det nyeste produkt på vores webshop? Vores unisex kasket med broderet logo lavet af 100 procent økologisk bomuld, skriver hun i tekstfeltet i opslaget.

Parret mødtes for nu mere end fire år siden på Herlufsholm Kostskole, hvor de begge var elever.

Prins Nikolai og Benedikte Thoustrup
Prins Nikolai og Benedikte Thoustrup
Powered by Labrador CMS