Nøjagtig som prins Nikolai

Det kniber for norske kronprinsesse Mette-Marits søn at få solgt sin og ekskærestens fælles ejendom

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er nu godt en måned siden, det kom frem, at kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, som hun har fra et tidligere forhold, havde sat sit og ekskærestens hus i den norske by Tønsberg til salg.

For den nette sum af 5,29 millioner norske kroner.

Har drejet på prisskruen

Men nøjagtig som danske prins Nikolai har problemer med at få solgt sin lejlighed i København, kniber det også for Marius Borg Høiberg at finde en køber.

Derfor har han drejet lidt på prisskruen og reduceret udbudsprisen med 300.000 således, huset nu kan købes for 4,99 millioner, skriver Dagbladet.

Købt for 3,65 millioner

Marius Borg Høiby og ekskæresten, Juliane Snekkestad, som dannede par i fire år, købte ifølge det norske medie huset i 2019 for 3,65 millioner kroner og gav det efterfølgende en 'ansigtsløftning'. 

Marius Borg Høiby ses her sammen med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.
Marius Borg Høiby ses her sammen med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit.
Powered by Labrador CMS