Nu åbner de dørene
Kong Willem-Alexander stiller jagtslot til rådighed for Ukrainske børnefamilier
Hollands kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Máxima vil stille deres jagtslot 'Oude Loo' til rådighed for flere børnefamilier, der er flygtet fra krigens rædsler i Ukraine.
Det fortæller presseafdelingen ved det hollandske hof ifølge Aftonbladet til Dutchnews.
- Vi forventer, at seks til otte familier eller tyve til tredive personer kan flytte ind, lyder meldingen.
Egen slotspark
Jagtslottet er beliggende på jorden i forbindelse med det noget større Het Loo Slot ved byen Apeldoorn i det centrale Holland.
Huset er fra 1400-tallet og har en tilhørende slotspark med flere damme og træklynger.
Ikke første gang
Det er ikke første gang, det hollandske kongepar bidrager med hjælp til flygtninge.
Dronning Máxima har for eksempel været med til at lancere en hjemmeside på fire sprog, 'Refugeehelp', som hjælper flygtninge med information, når de kommer til Holland.