Nu er de begge to væk
Tova Borgnine blev 80 år gammel
Norskfødte Tova Borgnine, enke efter Hollywood-stjernen Ernest Borgnine, er gået bort.
Hun døde den 26. februar i sit hjem i Beverly Hills, Los Angeles.
Det skriver blandt andet VG.
Gift i 1973
Tova Borgnine mødte Ernest Borgnine i 1972, hvor han var ved at blive skilt fra sin fjerde kone.
Parret blev gift året efter og holdt sammen indtil han gik bort den 8. juli 2012.
Mens han arbejdede i filmens verden gjorde Tova Borgnine karriere i skønhedsbranchen.
Blandt andet via virksomheden og brandet 'Beauty By Tova', som hun stiftede i 1977.
Norsk i hjertet
På trods af, at Tova Borgnine boede i USA og også fik amerikansk pas, forblev hun altid norsk i sit hjerte.
– Jeg er amerikansk statsborger, men for mig vil Oslo også altid være et hjem. Jeg er stolt af mit land og mine rødder, sagde hun tilbage i 2012 til VG.
Tova Borgnine blev 80 år gammel.