Nu er de i gang
Amalie Dollerup deler video fra sin garderobe i 'Badehotellet'-studierne
Danmark kommer godt nok til at vente indtil 2024, inden den 10. og sidste sæson af TV2's populære Badehotellet begynder at rulle over skærmene.
Men nu er forberedelserne gået i gang.
Med 'Amanda' i garderoben
Det fortæller Amalie Dollerup, som spiller 'Amanda', i en video, hvor hun inviterer indenfor i sin garderobe i Risby Studierne i Albertslund.
- Tilbage i min gamle garderobe. Forberedelserne til Badehotellet sæson 10 er i gang, skriver hun kort i teksfeltet.
Bugner af forventningsglæde
I videoen ser man Amalie Dollerup åbne en dør med et skilt, hvor der står: Amalie/AMANDA, og herefter filmer hun rundt i lokalet - og fokuserer på en række 'Badehotellet'-billeder, som hænger på væggen.
Opslaget er blevet taget aldeles godt imod af stjernens mange følgere.
Med små 4.000 likes og et kommentarfelt, der bugner af 'forventningens glæde'.
Se opslaget herunder.
