Nu er de tre

TV 2-profilen Lasse Sjørslev og DR-værten Josefine Høgh har fået parrets første fælles barn, datteren Molly. Lasse Sjørslev har i forvejen to større børn

Der er familieforøgelse hos tv-parret Lasse Sjørslev og Josefine Høgh. (Arkivfoto)
Der er familieforøgelse hos tv-parret Lasse Sjørslev og Josefine Høgh. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Seere må spejde langt efter Lasse Sjørslev og Josefine Høgh i disse dage.

TV 2-profilen og DR-værten er nemlig blevet forældre til parrets første fælles barn.

Det annoncerer parret på deres respektive Instagram-profiler.

- Molly kom til verden i går. Vi er blæst bagover af lykke, skriver Lasse Sjørslev på Instagram ved billedet af den nyfødte og moderen fra Hvidovre Hospital. 

Josefine Høgh ved et lignende billede:

- Sig hej til Molly. Den vildeste lykkerus nogensinde. Tak for at lande hos os, lyder det fra den nybagte mor.

Mens det er første gang, at Josefine Høgh kaster sig ud i forældrerollen, er Lasse Sjørslev mere rutineret. Han har to større børn, en søn og en datter, fra et tidligere forhold.

Han blev skilt fra børnenes mor i 2009.

Afslørede i juli

I juli afslørede de nybagte forældre nyheden familieforøgelsen:

- Der er meget at glæde sig over i dag. Og vi er ekstra glade. Til november skal vi være forældre. Livet er fantastisk, skrev Lasse Sjørslev på Instagram.

47-årige Lasse Sjørslev og 32-årige Josefine Høgh lærte hinanden at kende i efteråret 2018 efter at have mødt i hinanden i branchen og bekræftede deres forhold i februar 2019.

På hendes 30-års fødselsdag i september 2019 friede han, og senere samme år giftede de sig ved et julebryllup i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.

"Store snakke"

Selv om de ikke tænker over aldersforskellen på 16 år i det daglige, krævede det alligevel nogle store snakke, fortalte Josefine Høgh i et interview med magasinet Fit Living i 2020.

- Det var jo helt anderledes end det, jeg troede, jeg skulle med mit liv. Jeg kommer selv fra en kernefamilie, og alle mine veninder lever i kernefamilier, sagde hun til magasinet.

- Pludselig var jeg hende, der skulle bryde det mønster, og det var en kæmpe stor barriere for mig. Men jeg mærkede efter og kastede mig ud i kærligheden med Lasse, og det er jeg så taknemmelig og glad for, sagde Josefine Høgh videre i interviewet med Fit Living.

Powered by Labrador CMS