Nu er der nyt om Jonas

Efter stor mystik melder sportsdirektøren ud

Udgivet Opdateret

Jonas Vingegaard er tilbage i cykellejren det nordvestlige Spanien.

Tirsdag blev Tour-vinderen ellers hastet hjem til familien grundet privat årsager. 

Over for Ekstra Bladet vil Jumbo-Vismas sportsdirektør, Frans Maassen, ikke forklare, hvad årsagen var. 

Men han forsikrer, at Vingegaard har det godt og er klar til at stille til start torsdag, hvor han skal deltage i etapeløbet O Gran Camiño.

-Vigtigt at tage hjem og se sin kone

Hvorvidt den uventede rejseaktivitet risikerer at få indflydelse på den danske cykelrytters præstation kommer i anden række, understreger sportsdirektøren. 

- For ham var det vigtigt at tage hjem og se sin kone (...), og han er nu kommet tilbage og agter at køre løb i de kommende dage, fortæller Frans Maassen og fortsætter: 

- Der kan selvfølgelig altid være ting, som kan have indflydelse på din præstation, men sådan er det at køre cykelløb. Sådan er det at leve. Han har været nødsaget til at løse den her situation, og det samme har vi på holdet. 

Ifølge sportsdirektøren har Jonas Vingegaard det godt.
Ifølge sportsdirektøren har Jonas Vingegaard det godt.
Powered by Labrador CMS