Nu er hun i gang igen

Sofie Linde er tilbage fra barsel. Som mor til to er hun vant til at have det rolige overblik, og det kan hun bruge i "X Factor", hvor følelserne får frit løb

Sofie Linde er officielt tilbage fra barsel, efter at hun i februar fødte datteren Søs, som slutter sig til hende og gemalen Joakim Ingversens ældste datter, Trine, på tre år.
Sofie Linde er officielt tilbage fra barsel, efter at hun i februar fødte datteren Søs, som slutter sig til hende og gemalen Joakim Ingversens ældste datter, Trine, på tre år.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste sæson sad Sofie Linde derhjemme i sofaen med sin højgravide mave, da liveshowene i "X Factor" strøg over skærmen.

Hun havde været med til auditionrunderne, til five chair challenge og den endelig udvælgelse og gik på barsel, da liveshowene fik premiere.

Nu er Sofie Linde tilbage - som nybagt mor til Søs, som hun har fået sammen med manden Joakim Ingversen - og er klar til sin sjette sæson som X Factor-vært.

Afløser sygmeldt

- Jeg er så meget på toppen. I virkeligheden var det faktisk ret godt at tage et skridt tilbage, for så mærkede jeg virkelig, hvor meget jeg har savnet det, jubler Sofie Linde.

- "X Factor" har været en del af mit årshjul i ret mange år. Så hvis man ikke er med til det, føler man sig nærmest lidt udenfor, så det er så dejligt at være tilbage, siger den prisvindende tv-vært.

Melvin Kakooza var hyret ind som Sofie Lindes barselsvikar. Men få dage inden showstart på liveudsendelserne blev Melvin Kakooza akut sygemeldt med en godartet tumor i hjernen.

Sofie Linde kunne i september præsentere dommertrioen i 'X Factor' anno 2022: Thomas Blachman, Martin Jensen og ikke mindst musikeren Kwamie Liv, som debuterer i dommerpanelet. - Jeg synes, at Kwamie er supercool, megasød og helt vildt dygtig. Jeg har lyttet meget til Kwamie selv, og jeg er helt vildt glad for, at hun har lyst til at være en del af det her. Jeg kan mærke på hende, hvor meget hun glæder sig. Og det er klart, at det smitter af på os andre, når der kommer en med helt friske øjne, lyder det fra Sofie Linde. (Arkivfoto).
Sofie Linde kunne i september præsentere dommertrioen i "X Factor" anno 2022: Thomas Blachman, Martin Jensen og ikke mindst musikeren Kwamie Liv, som debuterer i dommerpanelet. - Jeg synes, at Kwamie er supercool, megasød og helt vildt dygtig. Jeg har lyttet meget til Kwamie selv, og jeg er helt vildt glad for, at hun har lyst til at være en del af det her. Jeg kan mærke på hende, hvor meget hun glæder sig. Og det er klart, at det smitter af på os andre, når der kommer en med helt friske øjne, lyder det fra Sofie Linde. (Arkivfoto).

Første vært trådte til

Det betød, at TV 2 måtte haste ud for at finde en barsels- og sygevikar for henholdsvis Sofie Linde og Melvin Kakooza. Og ind trådte "X Factors" allerførste vært, nemlig Lise Rønne, som stod i spidsen for fire programmer, da det i sin tid blev sendt på DR.

Sofie Linde er glad for at være tilbage, men ser det på ingen måde som en selvfølge.

- Jeg er bevidst om, at jeg ikke kan kile mig fast til den stol for evigt. Jeg ser det heller ikke som mit domæne eller som noget, der er mit, siger Sofie Linde.

- Men jeg har egentlig ret god selvtillid, i forhold til at jeg ikke føler, at jeg skal måle mig op med andre.

Knald eller fald

Sofie Linde overtog værtstjansen på "X Factor" i 2016 fra Eva Harlou, og der er ingen metaltræthed at spore i den 32-årige stjerne.

- De vigtigste ingredienser hvert år er jo de nye deltagere. Det er vidt forskellige mennesker hver gang, og vi aner ikke, hvad der dukker op, før vi står til audition, og så er det ligesom knald eller fald, lyder det fra Sofie Linde.

- Jeg synes stadig, der er en kæmpe klump af uforudsigelighed i det, som er det, der gør, at man kan skille hver sæson fra de andre.

Det samme gælder liveshowene.

Der er store følelser på spil både blandt dommere og deltagere i 'X Factor'. Men showets rutinerede værtinde tager det med stoisk ro. (Arkivfoto).
Der er store følelser på spil både blandt dommere og deltagere i "X Factor". Men showets rutinerede værtinde tager det med stoisk ro. (Arkivfoto).

Bruger mavefornemmelsen

I sine seks sæsoner som vært har Sofie Linde skullet håndtere alt fra deltagere, der er gået i sort på scenen, til dommere, der er røget i totterne på hinanden.

Læg dertil teknik, der kokser, skærme, der går ned, og lyd, der driller.

- Nu er jeg jo mor til to, så der skal mere til at skræmme mig, siger Sofie Linde med et grin, inden hun fortsætter:

- Jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er ikke at forberede sig på alt. Det handler om at lytte med begge ører, være til stede og følge en eller anden form for mavefornemmelse.

Der er store følelser på spil både blandt dommere og deltagere i "X Factor". Men showets rutinerede værtinde tager det med stoisk ro.

- Det her program er med ægte følelser - hos alle, der er involveret. Jeg gør mig hvert eneste år umage med at forsøge at sætte mig ind i alles sted og forstå, hvad det er, vores deltagere har på spil. De er i gang med en kæmpe oplevelse, som er helt verdensomvæltende for dem, forklarer Sofie Linde.

Følelser blusser op

- På samme måde er dommerne personligt investerede i deres deltagere. De bruger enormt meget tid sammen med dem og arbejder på, at de skal dygtiggøre sig og udkomme bedst muligt. Derfor blusser følelserne nogle gange op, hvis det ikke lykkes, eller de andre dommere ikke reagerer, som de havde forventet.

Dommertrioen anno 2022 består af "X Factors" grand old man Thomas Blachman, sidste sæsons debutant, Martin Jensen, som gør comeback, og så sætter musikeren Kwamie Liv sig for første gang ved dommerbordet.

Vil svinge godt

- Jeg tror, hun kommer til at være en rigtig god og rolig søjle i kraftværket mellem Martin Jensen og Thomas Blachman. Kwamie kommer med fødderne solidt plantet i jorden. Og så er det min klare fornemmelse, at hun står helt skarpt i modvind også, lyder det fra Sofie Linde.

- Der er en masse selvtillid og anciennitet. Og så er hun også en "no bullshit-kind of girl". Det tror jeg, er meget godt. Jeg tror, hun kommer til at svinge rigtigt godt med drengene og passe rigtig godt ind i dommertrioen.

15. sæson af programmet får premiere på TV 2 i januar 2022.

Sofie Linde

Sofie Linde Ingversen (født Sofie Linde Lauridsen 22. september 1989 i Aarhus) er en dansk tv-vært, skuespiller og forfatter.

Sofie Linde har været vært på DR Ramasjang og på DR Ultra. Hun medvirkede som ung i filmen Kærestesorger af Nils Malmros, og hun er forfatter til bogen "Fårking gravid - En fremmed flytter ind", som udkom i 2018.[1]

Hun har vundet prisen som Årets tv-vært ved Zulu Awards fire år i træk, fra 2016 til 2019. I 2019 fik hun sammen med ægtefællen Joakim Ingversen prisen Årets Webstar.

Kilde: Sofie Linde

Powered by Labrador CMS