Nu er hun single igen

Taylor Swift og kæresten bryder efter seks år

Udgivet Opdateret

Popprinsessen Taylor Swift og kæresten Joe Alwyn har brudt med hinanden.

Det skriver blandt andre Entertainment Tonight.

Swift har været sammen med den britiske skuespiler i seks år.

Bruddet skal være sket for et par uger siden.

Uden drama

Forholdet er angiveligt lige så stille løbet ud i sandet.

Swift og Alwyn skal være enige om at stoppe, mens legen er god, og der har angiveligt ikke været nogen dramatik ind over.

Taylor Swift er i øjeblikket på turné i USA og bruddet forklarer, hvorfor Alwyn har været helt fraværende på touren det sidste stykke tid.

Har holdt det privat

Gennem de seks års forhold har de to stjerner forsøgt at værne om privatlivet.

- Jeg ved godt, at fans gerne vil vide noget om denne del af Taylors liv, men jeg synes vi har fundet en god balance i forhold til, at folk har lært, at der er noget, vi gerne vil holde privat, har Alwyn sagt i et interview med den britiske udgave af Vogue.

Inden Alwyn var Swift kæreste med skuespilleren Tom Hiddleston og før det med dj'en Calvin Harris.

Taylor Swift er angiveligt klar til at komme ud på datingmarkedet igen.
Taylor Swift er angiveligt klar til at komme ud på datingmarkedet igen.
Powered by Labrador CMS