Nu er Leos aske kommet i jorden

Søndag sænkede Sussi sin elskede mands urne i jorden på kirkegården i Saltum

Udgivet Opdateret

Det var den 18. februar, Leo, den ene halvdel af duoen 'Sussi og Leo', gik bort efter en lang periode præget af sygdom.

En uge senere blev han bisat.

Søndag satte Sussi så hans rester i jorden på kirkegården i Saltum. 

En smuk blå urne

Gemt i en smuk, blå urne, fordi Leo holdt så meget af netop den farve. 

- Vi var 11 personer i alt. Alle fra den nærmeste familie, fortæller Sussi til Kendte.dk.

Hun nævner også, at det lille selskab sluttede af hjemme hos hende, hvor de mindedes Leo over et stykke smørebrød.

- Det var stille og roligt. Og rigtig hyggeligt, siger hun.

Har vænnet sig til tanken

Sussi forklarer desuden, at hun nu så småt har vænnet sig til, at Leo ikke er her mere.

- Jeg vågner ikke længere med et sæt om natten og tænker på, at han ikke ligger ved siden af mig. Men selvfølgelig savner jeg ham - og tænker på ham hver eneste dag, forklarer hun.

Til højre i billedet ses Sussi ved Leos bisættelse den 25. februar.
Til højre i billedet ses Sussi ved Leos bisættelse den 25. februar.
Sussi med den smukke, blå urne, der indeholder Leos jordiske rester.
Sussi med den smukke, blå urne, der indeholder Leos jordiske rester.
Sussi ses her ved Leos grav på kirkegården i Saltum.
Sussi ses her ved Leos grav på kirkegården i Saltum.
Powered by Labrador CMS