Nu fortæller han sandheden

Fyrst Albert maner alle rygter om skilsmisse i jorden

Fyrst Albert maner nu alle rygter om en forestående skilsmisse med fyrstinde Charlene til jorden.
Udgivet Opdateret

Fyrst Albert af Monaco har fået nok af rygter om, at han og fyrstinde Charlene står overfor en skilssmisse.

Det fortæller han til People.

Rygterne er opstået i forbindelse med, at Charlene nu i måneder har været strandet i sit hjemland Sydafrika.

Hun er ikke vred 

Blandt andet har den franske avis Paris Match skrevet, at hun slet ikke har nogen planer om at vende tilbage til fyrstendømmet. 

Det på trods af, at den officielle forklaring er, at hun på grund af en kraftig infektion i øre-næse-halsregionen simpelthen ikke kan rejse hjem.

- Hun rejste ikke til Sydafrika fordi hun var vred på hverken mig eller andre. 

Hun tog afsted for at evaluere på sin fonds arbejde dernede og for at holde lidt fri sammen med sin bror og nogle venner, siger Fyrst Albert til People. 

Fortryder tavshed

Han bekræfter også, at det er sygdom, der afholder hende fra at rejse hjem og siger samtidig, at han fortryder bitter, han ikke tidligere har taget til genmæle. 

- Selvfølgelig påvirker det både hende og mig. Fejlfortolkning er altid ubehagelig, siger han.

Powered by Labrador CMS