Politiet efterlyser forsvundet 41-årig mand

Nordjyllands Politi efterlyser den 41-årige Henrik Joakim Jensen
Udgivet Opdateret

En 41-årig nordjysk mand har været savnet i over en uge

Nordjyllands Politi efterlyser den 41-årige Henrik Joakim Jensen, der har været savnet siden han forlod sit hjem i Hals i Nordjylland om morgenen fredag den 29. august. Henrik Joakim Jensen kørte afsted som normalt i sin bil for at skulle til den skole, hvor han går, men hans familie blev bekymret for ham, da han ikke var vendt hjem eftermiddagen. Det viser sig, at han heller ikke har været mødt op på skolen.

Siden da har hverken familien eller politiet fundet nogen spor af ham.

– De har kørt rundt og ledt efter ham, alle de steder han kunne tænkes at være taget hen, men der er ikke nogen, der har set eller hørt noget til ham, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde Henrik Joakim Jensen.

Han er 41 år, 180-190 centimeter høj, slank af bygning, og han har kortklippet mørkt hår med høje tindinger. Han var iført en grå “norsk” hættetrøje, blå cowboybukser, brune kondisko og mørke briller.

Han kører i en lysegrå Susuki Swift med registreringsnummeret HW 20618.

Politiet vil meget gerne høre fra alle, der har set Henrik Joakim Jensen eller hans bil. Politiet kon kontaktes på telefon 114.

 

 

Powered by Labrador CMS