Nu kan prins Christian ånde lettet op

Her kan du se, hvor store ændringerne på Herlufsholm bliver

Udgivet Opdateret

Rektor på kostskolen Herlufsholm, Mikkel Kjellberg, stopper. 

Det sker, efter at en dokumentar har beskrevet en voldelig og krænkende kultur på skolen.

I TV2-dokumentaren fortæller en række tidligere elever om krænkelser, afstraffelser og vold på kostskolen Herlufsholm ved Næstved.

Det fører nu til en række markante ændringer på skolen, som ifølge en pressemeddelelse skal "forandre Herlufsholm grundlæggende".

Beslutningen om fyringen af rektor Mikkel Kjellberg, kommer blandt andet efter, at kronprinsparret har kritiseret forholdene på skolen i kraftige vendinger, efter TV2-dokumentaren om mobning og krænkende adfærd på skolen kom frem.

Prins Christian går på Herlufsholm Kostskole, og kan derfor ånde lettet op, hvis han skulle være generet af forholdene.

Prins Christian går på Herlufsholm Kostskole.
Prins Christian går på Herlufsholm Kostskole.

DET ÆNDRER MAN PÅ HERLUFSHOLM

- Præfekt-ordningen bliver afskaffet. Det er en ordning, hvor udvalgte store elever har et ekstra ansvar for de yngre.

- Den nuværende ordning med sovesale ændres, så alle elever allerede fra lørdag kan sove på eget værelse.

- Skolens ledelse udvides med en ekstra medarbejder, som er dedikeret til at stå for arbejdet med trivsel på skolen.

- Der bliver oprettet en whistleblowerordning for elever som supplement til en eksisterende ordning for forældre på Undervisningsministeriets hjemmeside.

- Der bliver tilbudt hjælp til både nuværende og tidligere elever, som har følt sig krænket eller har været udsat for fysisk eller psykisk pres på skolen.

- Bestyrelsen vil afskaffe traditioner, der kan føre til fysisk eller psykisk krænkende adfærd, heriblandt den i TV2-udsendelsen omtalte PØ-kamp. I den såkaldte PØ-kamp skal 3. g-eleverne skal forsvare en ø over for de yngre elever. Her brydes og slås eleverne.

- Bestyrelsen vil søge fagprofessionel bistand fra en ekstern forsker til arbejdet med at forandre kulturen på skolen.

- Bestyrelsen har igangsat to uafhængige undersøgelser – en trivselsundersøgelse samt en advokatundersøgelse.

Kilde: Herlufsholm Kostskole
Powered by Labrador CMS