Nu kommer den
Den sidste i rækken af James Bond film med Daniel Craig i hovedrollen får premiere den 8. oktober
Som en af de første af de store filmproduktioner, der har fået premieren udsat på grund af corona-pandemien, rammer den nye James Bond film, 'No Time To Die', nu snart biograferne.
Filmen, der er den sidste med Daniel Craig i hovedrollen, får ifølge Huffpost premiere den 8. oktober.
Ny trailer for filmen
Tirsdag den 31. august blev der frigivet en ny trailer for filmen og her bliver 007-fans blandt andet præsenteret for nogle af Daniel Craigs mest mindeværdige øjeblikke som 'agenten med licens til at dræbe'.
Huffpost skriver også, at der forud for premieren kommer en ny dokumentarfilm, 'Being James Bond', om Daniel Craigs 15 år lange 'embedsperiode' som den ikoniske karakter.
Kommer med bag kulisserne
Dokumentaren, der er 45 minutter lang, vil tage seerne med bag kulisserne i hver af de fem James Bond-film, Daniel Craig har medvirket.
Den vil desuden sætte fokus på hans udvikling som action-stjerne.