Nu kommer Julie Zangenbergs nye madprogram

Julie Zangenberg går i køkkenet den 10. februar. Foto: Facebook
Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom hun starter prøver til “Hairspray” i Tivoli, skal Julie Zangenberg dog lige en tur i køkkenet

Julie Zangenberg løfter nu sløret for, hvornår danskerne kan se hende gå løs i køkkenet.

– Mit madprogram får premiere den 10. februar. Det sidste jeg har hørt angående titel, er ”Julies madselskaber”. I forbindelse med programmet har vi lavet et webunivers, hvor man skal begynde og få en fornemmelse af det, men jeg har set første afsnit og jeg er meget, meget stolt og spændt på det kommer ud, siger hun til Her og Nu.

– Jeg elsker mad

Den mad-glade skuespiller har dog haft svært ved finde balancen – det har været svært at udpege favoritterne.

– Jeg elsker mad, jeg elsker bearnaise, kager, lasagne, al mad, men jeg bliver nødt til – især hvis jeg skal kunne danse rundt let på tå i Hairspray – at der er balance. Så i programmet kommer vi ind på de her guilty pleasures, italiensk mad og fødselsdagsfejring, meget festligt, men vi kommer også ind på mad man kan lave i hverdagen, så man kan tillade sig at fyre den lidt mere af i for eksempel weekenderne.

I programmet vil hun også håndtere emnet madspild og guider til, hvordan man får det bedste ud af køleskabets indhold.

Programmet bliver sendt på Kanal 4.

Powered by Labrador CMS