Nu kryber Meghan til korset

Hertuginden af Succex indrømmer, at hun alligevel havde en finger med i spillet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hidtil har prins Harry og hertuginde Meghan hårdnakket benægtet, at de på nogen måde har haft indflydelse på indholdet af bogen ‘Finding Freedom’. En biografi, skrevet af forfatterne Carolyn Durand og Omid Scobie, som beskriver det royale pars tid som en del af den kongelige familie frem mod Megxit med udgangen af marts i år.

Artiklen fortsætter under videoen

Men nu kryber Meghan så til korset og erkender, at hun alligevel har forsøgt at påvirke en bestemt del af bogen. Det fremgår ifølge The Telegraph af nye retsdokumenter, der nu indgår i Meghans sagsanlæg mod udgiverne af det britisk medie Daily Mail.

I papirerne forklarer Meghan, at hun frygtede bogen ville indeholde oplysninger om hendes problematiske forhold til sin far, og at hun ville sikre, at også hendes og ikke kun faderens forklaringer og tolkninger af sagen blev en del af historien.

Derfor valgte hun at lække oplysninger til en ven, hun vidste var i dialog med forfatterne.

En talsmand for parret har eller tidligere udtalt, at de på ingen måde har bidraget med oplysninger til forfatterne.

“Hertugen og hertuginden af Sussex er ikke blevet interviewet i forbindelse med ‘Finding Freedom’ og har ikke bidraget til bogen. Den baserer sig udelukkende på forfatternes egne erfaringer og recherch,” lød det dengang i erklæringen.

Powered by Labrador CMS