Lettes for kæmpe åg
Annette Heick har skilt sig af med nogle urostiftere i sit liv
Søvnløse nætter har været nattens orden hos Annette Heick.
Men det skal være slut nu.
- Det går så godt. Bedre end de sidste fem år, og det skyldes, at jeg er på vej ud af vores fælles virksomhed (med ægtefællen, red.), så jeg kan lægge hele mit fokus på underholdning, som jeg brænder for, afslørede hun til Nyheder.dk ved pressemødet for ’Syng med i Tivoli’, hvor hun er vært.
Fået mere overskud
- Bare det at have taget den beslutning giver mig mere ro. Pludselig sover jeg godt om natten igen, og har fået mere overskud til at være kreativ. Samtidig er jeg blevet mere bevidst om, at jeg altså ikke er i stand til at løse alle kriserne i verden! sagde den 52-årige sanger og skuespiller.
Til efteråret tager Annette Heick afsted med musicalforestillingen ’Pennevenner’, som sidste år havde urpremiere i Tivoli.
På ny turné med 'Pennevenner'
En forestilling, hun har været ophavsmand til efter sin bedstefars skriverier med en amerikansk veninde.
- Vi skal primært spille i det jyske, blandt andet Vejle Musikteater. Vi kigger også efter muligheder i 2025 med henblik på en længere turné, sagde hun, der i øvrigt har sat sit hus i Søllerød til salg for et tocifret millionbeløb.
- Det gør mig ikke urolig. Bliver det solgt hurtigt, er det godt nok, og hvis ikke, så er jeg så heldig at bo et utroligt dejligt, sagde hun tilfreds.