Nu taler Aqua-Lene om skilsmissen
Lene Nystrøm åbner for første op om skilsmissen med Søren Rasted.
Der har været tavshed siden Aqua-parret Lene Nystrøm og Søren Rasted i april offentliggjorde, at de skulle skilles.
Men nu tager Aqua-Lene bladet fra munden:
– Det var svært, at tage beslutningen om skilsmisse, men det var en beslutning, vi har taget sammen. Vi fortsætter som gode venner, gode partnere og ikke mindst med hovedfokus på det bedste for børnene, siger Lene Nystrøm til Se og Hør Norge.
Hun afslører, at skilsmissen har tæret på kræfterne.
Hjælp fra mor og far
Men specielt to personer er der altid for hende:
– Mor og far er der altid for mig. De giver mig styrke og ikke mindst mod. Når tingene er vanskelige, så hjælper det altid at besøge mor og far, fortæller Lene Nystrøm til Se og Hør Norge.
Skilsmissen blev offentliggjort i slutningen af april. Det kom som et chok for mange.
Dengang skrev Søren Rasted:
– Min kone Lene og jeg har efter snart 16 års ægteskab valgt at gå hvert til sit. Dette gør vi i enighed og med den største respekt for hinanden.
Parret er forældre til to børn på henholdsvis 11 og 12 år. Ved annonceringen af skilsmissen bad parret om fred af hensyn til børnene.
Uvist hvad der nu skal ske
Lene Nystrøm ønsker over for norske Se og Hør ikke, at uddybe, hvad der nu skal ske.
Dog erfarer mediet, at Lene Nystrøm bliver boende i huset uden for København, som parret købte sammen.
Parret vil i følge Se og Hør dele ansvaret for børnene med hjælp fra Lene og Sørens familie, når musikerparret er turné.