Ny sæson på vej
Der kommer en sjette sæson af dramaserien ”Sygeplejeskolen”, afslører TV 2. Premieredatoen er dog endnu ikke på plads
Søndag aften rullede sidste afsnit af Sygeplejeskolens femte sæson over skærmen på TV 2 Charlie.
Men der er ikke tale om et farvel, men et på gensyn til karaktererne fra den populære dramaserie.
Der er nemlig en bunke nye afsnit i støbeskeen, oplyser TV 2.
- Vi er meget stolte af ”Sygeplejeskolen” og af den flotte modtagelse, den har fået af seerne. Det er en stor fornøjelse at kunne løfte sløret for, at vi arbejder på en ny sæson, siger Mette Heiberg, der er producer på serien.
-Bliver ikke kedeligt
Hvornår den unge flok sygeplejerskestuderende fra 1950’ernes Danmark atter vender tilbage til skærmen, er dog endnu ikke på plads.
Men optagelserne begynder til næste år. Og det bliver ikke kedeligt, lover Mette Heiberg.
- Femte sæson slutter temmelig dramatisk, og dermed er der lagt op til en ny sæson med spænding, konflikt og kærlighed mellem de skønne karakterer, siger hun.
Den netop overståede sæson af ”Sygeplejeskolen” havde ifølge analyseinstituttet Nielsen et gennemsnitligt seertal på 373.000.