Ny udfordring blev til en livsstil for ham

Han blev kendt på fodboldbanen, men har de sidste mange år været benhård vært på programmet "Robinson Ekspeditionen". Mandag den 21. oktober fylder han 50 år.

Selvom om det har vært hårdt ad flere omgange at være væk hjemmefra i lang tid under optagelserne til programmerne, er det blevet en lvisstil for Jakob Kjeldberg at være vært på Robinson Ekspeditionen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Iklædt store støvler og safariuniform – på en øde ø i Filippinerne – gør han alt for at være en vært, der sætter sine deltagere på prøve.

I 15 sæsoner af det populære realityprogram “Robinson Ekspeditionen” på TV3 har Jakob Kjeldbjerg styret taktstokken gennem både fysisk og psykisk hårde udfordringer for deltagerne.

Artiklen fortsætter under videoen

Jakob Kjeldbjerg kræver det ypperste af sine deltagere og er en benhård vært – men han sørger altid for at være helt fair.

Mandag den 21. oktober fylder han 50 år.

Nye udfordringer

Den hårdføre mand har fået sin vindermentalitet fra fodboldbanen. Kjeldbjerg har nemlig tidligere været professionel fodboldspiller.

Fodboldkarrieren startede i Silkeborg, men han spillede sig i starten af 1990’erne på det danske landshold.

I en årrække spillede han også på engelske Chelsea, inden han i 1996 blev nødt til at indstille karrieren.

Det skete som følge af knæproblemer, og som 27-årig måtte Kjeldbjerg derfor se sig om efter nye udfordringer. Han tog den tvungne pension med oprejst pande og så det som en god mulighed for nye udfordringer.

Det var det, der ledte Jakob Kjeldbjerg på sporet af værtskarrieren.

Første gang han stod foran kameraet som vært, var på TV3’s fodboldsatsning “Onside”, inden han i 2004 fik sin værtsdebut på “Robinson Ekspeditionen”.

Siden har han også været vært på realityprogrammet “Divaer i junglen”, der er et slags spinoff på “Robinson Ekspeditionen”.

Her kæmper nogle af de største danske “reality-divaer” i junglen om at blive “årets sejeste diva”.

Privat er Jakob Kjeldbjerg gift og har to døtre.

Powered by Labrador CMS