Ny udvikling: Kan ende bag tremmer

Alec Baldwin kan fortsat risikere en fængselsstraf, selvom politiet foreløbigt ikke har sigtet ham for drab, lyder det fra flere eksperter

Alec Baldwin kan i yderste konsekvens risikere en fængselsstraf, efter at han skød og dræbte den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins under en filmoptagelse.
Alec Baldwin kan i yderste konsekvens risikere en fængselsstraf, efter at han skød og dræbte den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins under en filmoptagelse.
Udgivet Opdateret

Alec Baldwin kan risikere både fængselsstraf og civile søgsmål ovenpå ulykken, hvor stjerneskuespilleren affyrede en rekvisit-pistol under en filmindspilning og en kvinde blev dræbt og en mand såret.

Det udtaler flere advokater og juridiske eksperter til New York Post.

Blandt andre advokaten Erlinda Johnson, der har praksis i New Mexico, hvor ulykken skete.

- Staten skal bare bevise, at han udførte en lovlig, men farlig handling og at han ikke tog de nødvendige forholdsregler, siger Erlinda Johnson til New York Post.

Ifølge hende kan en dom for uagtsomt manddrab give skuespilleren op til 18 måneder bag tremmer.

Andre eksperter påpeger desuden, at Alec Baldwin i sin egenskab af producer på filmen kan risikere et erstatningskrav.

- Det egentlige problem er hans rolle som producer og sikkerhedsforanstaltningerne - eller mangel på samme - på filmsettet. Hvis der bliver ført bevis for grov uagtsomhed kan det resultere i sagsanlæg, siger advokaten Rachel Fiset ifølge news.com.au.

Politiet har ikke rejst sigtelser

Politiet har dog endnu ikke rejst nogle sigtelser i forbindelse med sagen, skriver Ritzau.

Ifølge sherifkontoret involverede hændelsen en pistol, der blev brugt som rekvisit i filmen, der skal forestille at foregå i det 19. århundrede.

- Ifølge efterforskere viser det sig, at scenen, der blev filmet, involverede brugen af et rekvisit-skydevåden, da det blev affyret, lyder det fra det lokale politi.

- Kriminalbetjente efterforsker, hvordan og hvilken type af projektiler, der blev affyret.

Producer og skuespiller

Den 63-årige Hollywood-stjerne Alec Baldwin er med til at producere "Rust", der også har Travis Fimmel og Jensen Ackles på rollelisten.

Han spiller også karakteren Harland Rust - en lovløs person, hvis barnebarn bliver dømt for drab.

De to flygter, da drengen bliver dømt til døden ved hængning.

Ifølge CNN skete episoden cirka klokken 13.50 lokal tid.

Powered by Labrador CMS