Ny vært på populært program

Populær vært overtager

Jakob Fauerby skal fremover være vært på Fællessang.
Udgivet Opdateret

Jakob Fauerby kommer fremover til at gøre Katrine Muff selskab i det populære program 'Fællessang' på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse. 

Fauerby og familien har siddet trofast foran skærmen til de tidligere runder af ’Fællessang’. Han glæder sig over, at han nu får lov til at dele sin kærlighed til den danske sangskat med seerne.

Stor kærlighed

- ’Fællessang’ har mindet os om, hvor vigtige fællesskaber er for os mennesker. Det at have en fælles referenceramme, der er gennemgående for alle i befolkningen, er helt unikt. 

- Jeg har en stor kærlighed til Højskolesangbogen og til alt, der samler os på tværs af generationer og landsdele, og jeg glæder mig til, at vi skal synge sammen i fællesskab, siger han.

Seerne kan derfor trygt finde sangbøgerne frem fra hylden og begynde at varme stemmen op. Fredag den 22. april vender ’Fællessang’ nemlig tilbage på DR1 og DRTV.

Travlt med show

Jakob Fauerby har ellers travlt med at opsætte et satireshow med gruppen Platt-form, der skal køre i Tivolis Glassal til september. 

Men jobbet som vært på ’Fællessang’ var et tilbud, han ikke kunne sige nej til, og han kan ikke vente med at komme i gang.

Powered by Labrador CMS