Nybyggerne inviterer indenfor

Seerne får lørdag mulighed for selv at kigge indenfor i sæsonens fire meget forskelligt indrettede Nybygger-boliger.

Offentliggjort Sidst opdateret

I øjeblikket sender TV2 “Nybyggerne”. En konkurrence, hvor fire par skal indrette hver deres lejlighed i ”NærHeden” ved Hedehusene.

10 dage før finalen får interesserede muligheden for, at komme ind i Nybyggernes fire meget forskellige lejligheder.

Går det ligesom de tre seneste sæsoner vil 3.000 fans troppe op og vente på at få et kig rundt i hver af de fire konkurrerende pars fantasirige og meget forskelligt indrettede boliger inden den store livefinale.

Hvem der bliver vinderen af Nybyggerne 2018 må seerne vente med at se den 3. april.

Forskellige personligheder

Årets deltagere er Charlotte & Frederik, Maria & Kristian, Bolette & Jimmi samt Mike & Thomas. De kæmper om at vinde ejerlejligheden til 3,4 millioner kroner.

– Seerne har igen taget godt imod sæsonens ni programmer med spændende, dygtige og meget forskellige personligheder, og oplevet deres ups and downs, mens de har kæmpet med opgaverne og konkurreret i de fine rammer, som 2E Bolig Projektsalg igen har stillet til rådighed. Der har virkelig været både gode personhistorier og meget forskellige og inspirerende indretningsløsninger at følge med i, fortæller produktionsleder Mads Peter Ærenlund hos produktionsselskabet Metronome i en pressemeddelelse.

Der er åbent hus lørdag den 24. marts. Der er 3.000 billetter til arrangementet og der er kun få billetter tilbage på billetto.dk.

Nybygger-parrene er også med til åbent hus-arrangementet.

Parkering til åbent hus

Til selve livefinalen og den direkte tv-udsendelse tirsdag den 3. april er det i øvrigt lykkedes 2E Bolig Projektsalg eksklusivt at skaffe to billetter.

Der trækkes lod om blandt de fremmødte ved under åbent hus-arrangementet lørdag den 24. marts, ligesom der også er et kroophold på højkant for vinderne af lodtrækningen.

Hvad angår trafikal adgang til pladsen ved Nybygger-boligerne i NærHeden, så henvises til parkering i området omkring Kongelysvej 10, 2640 Hedehusene, hvor der vil være særskiltning og anvisning af p-pladser af trafikofficials.

Desuden er det muligt at komme til boligerne fra Hedehusene Station, der kun ligger 10 minutters gåtur væk.

Powered by Labrador CMS