Nye anklager mod ham

Anklagere vil have nævninge til at inddrage flere beskyldninger mod sangeren R. Kelly i retssag i august

Føderale anklagere vil have et nævningeting til at inddrage flere beskyldninger mod sangeren R. Kelly, når en retssag mod ham i New York snart begynder. På billedet ses R. Kelly ved en retssag i Chicago i 2019.
Føderale anklagere vil have et nævningeting til at inddrage flere beskyldninger mod sangeren R. Kelly, når en retssag mod ham i New York snart begynder. På billedet ses R. Kelly ved en retssag i Chicago i 2019.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske sanger R. Kelly står over for nye beskyldninger i en retssag mod ham om seksuel udnyttelse. 

Sagen begynder i New York i august med valg af nævninge.

Således har føderale anklagere indgivet nye belastende beskyldninger mod den 52-årige sanger denne weekend. Det skriver nyhedsbureauet AP.

R. Kelly er i forvejen anklaget for blandt andet at drive en kriminel virksomhed, der rekrutterede kvinder og piger til sex med ham samt pornografi.

Tolv personer

Anklagepunkterne involverer seks forskellige kvinder og piger, som ikke er nævnt ved navn i sagen.

Men nu vil føderale anklagerne også have nævningetinget til at høre ind til 12 andre personer, som R. Kelly angiveligt misbrugte seksuelt, truede eller mishandlede.

Blandt dem er ifølge anklagerne en 17-årig dreng, som R. Kelly mødte på McDonald's i december 2006. 

Drengen drømte om at blive musiker, og Kelly inviterede ham til sit studie i Chicago.

Her havde R. Kelly ifølge anklagemyndigheden seksuel omgang med drengen, som på det tidspunkt var mindreårig.

Efterforsket siden 90'erne

Anklagerne skriver, at der ikke er tale om enkeltstående tilfælde i sagen mod R. Kelly, men at der tegner sig et større mønster.

R. Kellys seksuelle adfærd er blevet efterforsket siden 1990'erne, skriver AP. Han står i øjeblikket også over for anklager i delstaterne Illinois og Minnesota.

I 2019 blev sangeren anklaget for ti tilfælde af grove seksuelle overgreb på mindreårige i årene fra 1998 til 2010. Tre af dem skulle være piger under 17 år.

R. Kelly har nægtet sig skyldig i alle anklagerne.

Sangeren blev i 2008 frikendt ved en retssag, hvor han var anklaget for at have sex med en 13-årig pige.

Powered by Labrador CMS