Nye billeder af dagens fødselsdagsprinsesse

Prinsesse Athena fylder otte år - og det betyder, at kongehuset har frigivet helt nye billeder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det danske kongehus har en lang og flot tradition med at frigive billeder, når der for eksempel er fødselsdage. Og fredag er ingen undtagelse, da kongehuset har delt billeder af prinsesse Athena, der fylder otte år. De nye billeder markerer også samtidig en brydningstid, da det er første gang, at den lille prinsesse kan fejre fødselsdag, hvor hun ikke længere bor i landet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Derfor kan man jo godt fristes til at tro, at lagkage og fødselsdagsboller ikke ligefrem står på menuen, men derimod kunne kager fra konditoriet eller croissanter nok nærmere være i prinsessens favn. Prinsesse Athena er jo som bekendt flyttet til Paris med sine forældre, prins Joachim og prinsesse Marie, og sin 10-årige storebror, prins Henrik.

Flytningen til Frankrig er sket i et led af prins Joachims nye militære uddannelse, men det betyder også, at de to børn Athena og Henrik skal til at gå i fransk skole, hvor det ellers sikre danske sprog er byttet ud med noget nyt og anderledes, da alt lige pludselig foregår på et andet sprog.

I galleriet øverst kan i se den unge prinsesse gennem årene – fra kongehusets eget kamera.

Maries særlige ønske

Prinsesse Marie har tidligere fortalt, at hun håber, at prinsesse Athena og prins Henrik bliver bedre til at tale fransk og får et tættere forhold til Frankrig ved at bo i landet.

– Mine børn ser ikke min familie særlig meget, og de kender ikke deres franske kultur særlig godt. Jeg taler selvfølgelig til dem på fransk, men jeg synes ikke, at deres franske er godt nok, fortalte hun i april til det franske magasin Point de Vue.

– Flytningen vil være en vigtig ny fase i deres liv, og det er jeg meget glad for. Det er samtidig en fantastisk mulighed for min mand, som vil opleve en ny levemåde, og for hans militærkarriere, sagde prinsesse Marie.

Prinsesse Athena bærer det fulde navn Athena Marguerite Françoise Marie.

Navnet Marguerite har hun fået efter sin farmor, dronning Margrethe, mens hun har navnet Françoise efter sin mormor og navnet Marie efter sin mor.

Prinsesse Athena er nummer ti i arvefølgen til den danske trone.

Powered by Labrador CMS