Nye oplysninger om Elizabeths død

Det var kun Charles, og hans søster, prinsesse Anne, der var der, da dronning Elizabeth døde

Udgivet Opdateret

Det var kun to af dronning Elizabeths børn, den nye konge, Charles, og hans søster, prinsesse Anne, der var ved hendes side på dødslejet på slottet Balmoral i Skotland, da hun tog sit sidste åndedrag. 

Da familiemedlemmerne modtog den triste besked om dronningens forværrede tilstand torsdag, drog de i al hast mod slottet, men de fleste nåede altså ikke frem i tide.

Det skriver flere medier, heriblandt Aftonbladet.

Andrew og William rejste sammen

Sønnerne prins Andrew og prins Edward rejste sammen med prins William, den kommende konge. 

De landede i lufthavnen i Aberdeen klokken 15.50 engelsk tid og senere - kort efter klokken 17 - blev de spottet i en Range Rover med kurs mod Balmoral - omtrent en time efter beskeden om dronning Elizabeths død. 

Fik beskeden på flyet

Prins Harry befandt sig ombord på et privatfly på vej mod lufthavnen i Aberdeen, da han modtog beskeden, og var først fremme ved 21-tiden dansk tid om aftenen. 

Kort efter klokken 18.30 engelsk tid blev majestætens død annonceret i offentligheden, da Buckingham Palace udsendte en udtalelse, hvor det fremgik, at hun var sovet stille ind. 

Den nye konge Charles og hans søster prinsesse Anne var ved dronning Elizabeths side, da hun døde, mens de andre børn nåede ikke frem i tide.
Den nye konge Charles og hans søster prinsesse Anne var ved dronning Elizabeths side, da hun døde, mens de andre børn nåede ikke frem i tide.

SÅDAN FORLØB TIMERNE OMKRING ELIZABETHS DØD

Tidligt torsdag eftermiddag dansk tid udtrykte læger bekymring for den 96-årige britiske dronning Elizabeths helbred. Cirka seks timer senere bekræftede Buckingham Palace, at dronningen var død.

Få et overblik over forløbet her (alle klokkeslæt er i danske tider):

* Klokken 13.32: Buckingham Palace udsender en pressemeddelelse om, at dronningens læger er bekymrede for hendes helbred. Lægerne anbefaler, at hun holdes under observation på slottet Balmoral i Skotland, hvor hun befinder sig.

* Klokken 13.45: Det bekræftes, at prins Charles og hertuginde Camilla er rejst til Balmoral. Et minut senere bekræfter Kensington Palace, at prins Williams også er på vej nordpå.

* Klokken 15.39: Et fly fra det britiske luftvåben letter fra Northolt i det vestlige London. Om bord er prins William, dronningens sønner prins Andrew og prins Edward samt Edwards hustru, grevinde Sophie.

* Klokken 16.50: Flyet lander i lufthavnen i Aberdeen i Skotland, der ligger cirka 65 kilometer fra Balmoral.

* Klokken 17.30: Storbritanniens premierminister, Liz Truss, bliver orienteret om, at dronningen er død.

* Kort tid efter klokken 18.00: En kortege, heriblandt en bil med de fire flypassagerer, ankommer til Balmoral Castle.

Klokken 19.31: Buckingham Palace bekræfter i en udtalelse, at dronningen er død.

* Kort tid efter klokken 20.00: Charles, som nu er konge, udtaler i en erklæring: Min kære mor Hendes Majestæt Dronningens død er et øjeblik fyldt af dyb sorg for mig og alle familiens medlemmer.

* Klokken 20.08: Premierminister Liz Truss siger uden for embedsboligen i Downing Street, at "det er slut med den elizabethanske æra". Hun afslutter med "God save the King" og kalder Charles kong Charles III.

* Klokken 20.25: Clarence House bekræfter, at Charles tager kongenavnet kong Charles III.

* Klokken 20.41: Kensington Palace bekræfter, at William og Kate nu er hertug og hertuginde af både Cornwall og Cambridge.

Kilde: NTB og dpa
Powered by Labrador CMS