Nyt afbud skaber dyb bekymring

Dronning Elizabeth måtte lade Charles tage over ved arrangement lige rundt om hjørnet

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er tiltagende bekymringer for britiske dronning Elizabeth, der i øjeblikket befinder sig på sin skotske sommerresidens Balmoral. 

Det skriver blandt andet Daily Mail.

Ny næring til bekuymringerne

I sidste uge meddelte Buckingham Palace, at dronningen ikke rejser til London den 6. september for at byde velkommen til sin nations nye premierminister, og i weekenden kom der ny næring til bekymringerne. 

Her måtte hun nemlig melde afbud til endnu et arrangementet. 

Helt præcis de traditionelle Highland Games 'Braemar Gathering', der er en skotsk idrætstradition, der ellers finder sted i Balmoral nabolaget og som har været et fast punkt i dronningens kalender det meste af livet.

Ifølge kilder tæt på kongehuset, var det helbredet, der har tvang majestæten til at melde fra. 

Charles trådte til

Kongeligt islæt var der dog ved arrangementet.

Blandt tilskuerne sås nemlig prins Charles og hertuginde Camilla, der var trådt til i stedet for dronningen, og som i øvrigt havde selskab af prinsesse Anne.

Dronning Elizabeths skrantende helbred skaber tiltagende bekymringer i Storbritannien.
Dronning Elizabeths skrantende helbred skaber tiltagende bekymringer i Storbritannien.
Powered by Labrador CMS