Nyt boligprogram: Boligkøb i blinde

Eksperterne skal forsøge at hjælpe Maiken og Michael.

Offentliggjort Sidst opdateret

TV3 har tirsdag aften premiere på et nyt boligprogram, der hedder Boligkøb i blinde.

I Boligkøb i blinde tager et nyt par i hvert program det ultimative skridt i jagten på deres drømmehjem.

De overgiver den store beslutning og hele deres opsparing til to eksperter, arkitekt Mads Kappel Mikkelsen og ejendomsmægler Tobias Edlev Nielsen, der vil træffe det svære valg for dem: At købe en bolig – som parret først ser, når de står som ejere på slutsedlen.

Par kan ikke være i lejligheden

Tirsdag aften besøger eksperterne Maiken og Michael i deres lille lejlighed på Østerbro, hvor de bor sammen med Michaels datter.

Maiken er gravid og snart bliver de fire og kan ikke længere være i lejligheden.

De har forgæves forsøgt at finde et hus i Smørum med plads til hele familien.

Parret er ikke enige

Problemet er, at parret slet ikke er enig, for Michael kigger på alt for dyre huse og Maiken kigger på huse, der kræver for store istandsættelser.

De har 3,1 millioner kroner at gøre godt med, og hvis de nogensinde skal blive husejere, har de desperat brug for hjælp til at finde deres drømmebolig.

Ejendomsmægler finder et hus

Det lykkes ejendomsmægleren Tobias, at finde et hus til Maiken og Michael, som ligger inden for deres budget.

Parret er mildest talt IKKE imponerede over deres nye hjem. ALT er galt fra gulve til døre, og badeværelset er helt forfærdeligt.

Kan arkitekten Mads rette op på skønhedsfejlene? Eller må Maiken og Michael bare leve med at bo i et grimt hus?

Om eksperterne kan hjælpe parret kan du se i aften i Boligkøb i blinde klokken 21 på TV3.



Powered by Labrador CMS