Ole Olsen gør fodboldstadion klar til speedway

Det er den tidligere speedwaykører Ole Olsen, der hælder jord på banen og gør Casa Arena klar til speedway.

Ole Olsen er i disse dage i gang med at forvandle Casa Arena i Horsens til en speedwaybane. Foto: Christian Liliendahl/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske speedwaylegende Ole Olsen er i disse dage i gang med at forvandle Casa Arena i Horsens til en speedwaybane.

Det skriver TV Syd.

Anledningen er, at verdens bedste speedwaykørere den 24. juni rykker ind i arenaen til Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix for at kæmpe om VM-titlen.

Ole Olsen, der har vundet hele 21 VM-medaljer, er indehaver af firmaet Speed Sport, der bygger speedwaybaner.

Mange tons belægning på banen

For at græsset i Horsens bliver klar til speedway kræver det dog, at Ole Olsen og sine mænd hælder hele 3.500 tons belægning på banen.

Men så er banen også helt klar.

– Den intimitet, vi kan få herinde, er helt fantastisk. Her i Horsens er tribunerne bygget lidt op.

– Det betyder, tilskuerne kan komme meget tæt på, fortæller Ole Olsen om banen til TV Syd.

Ole Olsen og firmaet er kun i den indledende fase af ombygningen, og nedenunder kan du i videoen fra TV Syd se, hvordan det ser ud.

Powered by Labrador CMS