Olsen Banden skulle hedde noget helt andet
En ny bog afslører, at der skulle have været væsentlige ændringer til Olsen Banden-filmene som vi kender dem.
De ikoniske Olsen Banden-film er noget, som alle danskere stort set har et forhold til, men nu viser det sig, at Egon, Benny og Keld kunne have heddet noget helt andet.
De folkekære forbrydere skulle nemlig ikke altid have heddet de tre ikoniske navne. Derimod havde Erik Balling og Henning Bahs, der skrev de originale manuskripter til flere af filmene, nemlig nogle helt andre navne i tankerne, afslører Christian Monggaard i en ny bog.
Filmredaktøreren på Information har nemlig fundet frem til, hvad at de tre antihelte i virkeligheden skulle have heddet i stedet for Egon, Benny og Kjeld. Du kan se, hvilke navne, der var tiltænkt forbryderbanden i billedgalleriet.
En ganske særlig dag
Christian Monggaards nye bog udkommer i dag – og kan meget vel betegnes som biblen for Olsen Banden-fanatikere verden over. Og den 11. oktober er ikke nogen tilfældig dag – det er nemlig 50 år siden, at den første film ‘Olsen Banden’ ramte det store lærred i de danske biografer.
– Fordi Olsen Banden er så indgroet en del af vores liv og blevet en del af sproget og den kulturelle arv, som vi trækker på, er det jo umuligt at skille navnene fra banden. Det er svært at forestille sig dem hedde noget andet, blive spillet af andre skuespillere eller se anderledes ud, siger Christian Monggaard til DR.
Men ikke alene navnene på de tre forbrydere var anderledes. Faktisk viser de gennemgående undersøgelser, at Olsen Banden skulle have haft et andet navn – nemlig Perlemorderne.