Olsen Bandens ukuelige optimist fylder 83 år

Morten Grunwald har fødselsdag. Manden, der er et fyrtårn inden for dansk film, har sagt farvel til branchen - men man må også sige, at han i dén grad har aftjent sin værnepligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Han har både spillet direktør, arkitekt, konge og producent – men der er en eneste rolle, som han altid vil være synonym med.

Det er rollen som Benny Frandsen, der udgør en tredjedel af den utroligt berømte Olsen Banden.

Her er de to andre figurer Egon Olsen og Kjeld Jensen – spillet af henholdsvis Ove Sprogøe og Poul Bundgaard.

Morten Grundwald har fødselsdag i dag, lørdag den 9. december – og han er efterhånden en voksen herre.

Var altid kulørt klædt

Han blev nemlig født i 1934 i Odense, og kan altså notere sig, at det er hans 83. fødselsdag.

Han blev uddannet som skuespiller på henholdsvis Odense Teater og Det Kongelige Teaters elevskole og var færdig i 1960.

Morten Grunwald blev som sagt folkeeje som figuren Benny Frandsen i samtlige 14 Olsen Banden-film.

Ud over at være kulørt klædt, blev han kendt for at kunne betjene enhver form for maskine i de film.

En travl teaterchef

Men Morten Grundwald har også været aktiv på andre platforme.

Han har haft succes som teaterleder. I 1971 blev han chef for Bristol Music Centers Teater og i 1980 for Betty Nansen Teatret.

Fra 1989 til 1998 var han chef for Østre Gasværk Teater.

Morten Grunwald var blandt stifterne af tænketanken Cepos

Skrev bog om tiden i gule sokker

Han har siden 1965 levet sammen med skuespillerinden Lily Weiding, som han blev gift med i 1980.

Sammen har de datteren Tanja Grunwald, der er 49 år.

I 2013 fik Morten Grundwald udgivet selvbiografien ”Min tid i gule sokker”.

Bogen er på smukkeste vis dedikeret til  Olsen Banden-sjakket Poul Bundgaard, Ove Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs.

Morten Grundwald valgte den 10. juni 2017 at indstille sin karriere.

Powered by Labrador CMS